, , , , ,

#4 Hvilke resultater vil medlemmer af fagforening opnå?

#4 Hvilke resultater vil medlemmer af fagforening opnå?

Vores analyse peger på, at forståelse af medlemmers ønskede resultater -altså hvad de håber at opnå fagligt eller personligt-  er en af de vigtigste drivere bag til loyalitet og længere fastholdelse i fagforbund. 

Medlemmer af forskellige fagforbund adskiller sig selvfølgelig fra hinanden, og indenfor hvert forbund kan deres ønsker til resultater også variere afhængigt af f eks hvor de er i “Medlemsrejsen”.

Ud fra vores data, indhentet i 2021 og 2022, på tværs af forbund, kan vi dog generalisere medlemmers ønskede resultater således: trygheds-resultater, de håndgribelige personlige resultater, faglige og udviklende resultater, solidariske resultater og politiske resultater. I illustrationen er de præsenteret på en skala fra meget egoisme til meget altruistiske.

Solidariske og politiske resultater: Denne gruppe resultater spiller en stor rolle for mange medlemmer af fagforbund. Det er vigtigt at forholde sig til de altruistiske resultater som eksempelvis “At kunne gøre en forskel” og “arbejdet for politiske resultater på fagområdet” da de er forholdsvis unikke for fagforbund. Især de traditionelle forbund, der kan fremvise solidariske og politiske resultater, her en mulighed i at få de resultater konkretiseret, synliggjort og gjort engagerende for potentielle og eksisterende medlemmer -og dermed kunne styrke deres “markedsposition” ift forbund der ikke kan demonstrere disse typer af resultater.

Personlig faglighed og udvikling: De fleste medlemmer- især efter 5-7 år på arbejdsmarkedet-  ønsker ofte yderligere faglig- og karriereudvikling. Dette behov kan dække fra faglig inspiration i hverdagen til certificerede uddannelser – og behovet bliver sjældent opfyldt tilstrækkeligt fra arbejdsgiveren.

Konkrete fordele: Disse behov som eksempelvis rabatordninger og gratis adgang til sportsarrangementer mm bliver ofte nævnt som “ikke afgørende behov” men alligevel relevante for nogle medlemmer. Især hvis disse fordele ikke er tilstede.  

Personlig tryghed:  En række helt personlige ønskede resultater primært om at vide, at man som medlem er sikret i tilfælde af arbejdsskader, sygdom, konflikter, arbejdsløshed osv. Vi vurderer, baseret på interviews på tværs af medlemsgrupper, at disse behov både dækker den egentlige rådgivning og støtte i en udfordrende situation – men altså også visheden om at forbundet kan og vil stå klar engang i fremtiden, hvis behovet opstår. Fraværet af denne vished, er en drivkraft bag churn, i følge vores analyser.  

En inddeling af medlemsresultater, kan bruges til at sikre et struktureret fokus på hvordan forbundet kan prioritere og i sidste ende indfri disse. Vægtningen af hver gruppe af resultater, bør tages fra forbund til forbund og fra segment til segment f eks kan fordele som sommerhusudlejning og fodboldbilletter tit have negative effekter på forbundets brand, formål og seriøsitet – og bør derfor nøje afvejes.