Kunderejser er med god grund meget brugte som værktøj til at kigge på sin forretning udefra. Den udbredte brug skyldes at analysen primært hjælper hjælper forretningen på to områder: medarbejdere i organisationer har ofte tendens til at se verdenen fra egne perspektiver – det er næste umuligt at undgå. Disse perspektiver er, som bekendt, påvirket af en omfattende forståelse og erfaring med produktet eller servicen – på godt og ondt. Samtidig møder de ansvarlige medarbejdere sjældent de berøringsflader med virksomheden som deres kunder gør f eks ved reklamationer håndteret af kundeservice. Kunderejsen giver virksomheden et unikt perspektiv på den “beslutningsrejse” deres kunder gennemgår.
Et vigtigt perspektiv
Kunderejsen tager altså udgangspunkt i kundens perspektiv og afdækker dermed muligheder for forbedringer af kundens oplevelse af forretningen og ofte afdækker helt uopdagede muligheder for forretningen – f eks helt ukendte informations-, service- eller produktbehov. Samtidig hjælper kunderejsen med at fjerne silo-tankegange: Ofte sidder eksempelvis marketing, salg og kundeservice i helt separate enheder og arbejder med hver deres målsætninger. Dette perspektiv er ikke relevant for kunden – de ser virksomheden som en helhed og forventer derfor en sammenhængende kommunikation og “tone” fra virksomheden. Kunderejsen hjælper med at tydeliggøre disse forventninger og muligheder.
Fundament af empiri
Kunderejser ses til tider i overfladiske versioner, hvor den bagvedliggende analyse ikke stikker dybt – og derfor risikerer at gøre mere skade end gavn. En af pointerne med analysen er netop at ledelsen af forretningen kan tage kritiske go-to-market beslutninger ud fra indsigterne – så en hurtig skrivebords-analyse bør, I vores optik, ikke være en del af denne process. Forskellige kunder og kundeemner bør som minimum være repræsenteret under hver Persona med direkte empiri i analysen.
Større relevans i busines-to-business
Kunderejser for b2b kunder, hævder vi, har dog endnu større relevans end de mere udbredte b2c analyser. Det er vigtigt at huske på, at selvom kunden er en virksomhed, er det stadigvæk et menneske der tager beslutningen om at købe hos jer. Det menneske – jeres b2b kunde- skal, ligesom i b2c kende, evaluere, informeres, købe og gerne købe mere og i mange år hos jer. Disse trin bør derfor kortlægges og analyseres for forbedrings og optimeringsmuligheder. Derudover er rejsen for b2b er nemlig ofte betydeligt mere kompleks og har flere berøringsflader. Dette hænger sammen med at b2b salg tit er forbundet med komplekse services og produkter, større ordre og derfor også meget overlevering af viden. Derudover er der ofte 2-5 beslutningstagere inde over beslutningen om at købe i b2b sammenhænge – hvilket yderligere øger kompleksiteten i rejsen.
En kortlægning vil præcist derfor tydeliggøre hvor der kan sættes ind overfor kunden med muligt salgs-afkast.
Vi tager meget gerne en uformel snak om hvordan I kan komme frem til disse indsigter.